torsdag den 25. august 2016

Netværk topologier

Netværk topologier























Ring topologien
I dette netværk er enhederne koblet sammen i en ring. Det vil sige at man kun kan sende en besked eller fil i en retning. Den er altså nødsaget til at gå igennem de andre enheder, som så skal bekræfte at den ikke har nået til den rette destination endnu, for så at sende den videre til næste enhed. Denne type startede ud som et militært netværk, således at man kunne kommunikere med hinanden forskellige steder i landet. Ulempen var dog at hvis en netværks-mast blev bombet, ville den pågældende forbindelse gå bort. 



Bus topologien
Her er de forskellige enheder forbundet til en linje, således at man ikke skal gå igennem den ene for at nå hen til den anden. En bus-topologi bruger et mindre kabel end de andre topologier, men hvis der er problemer med kablet ryger alle forbindelser og ikke kun den ene som det muligvis drejer sig om. 




Mesh topologien
Mesh-netværket er udviklet således at der er trukket kabler mellem alle enheder. Dette er egentlig meget smart i de små netværk, men når man skal ud på en større skala bliver det rent ud sagt umuligt, da det ville blive et værre rod med alle de kabler på verdensplan.




Star topologien
Denne topologi omtales på dansk også som stjernetopologien. Netværket er forbundet på den måde at alle enhederne er tilsluttet et centralt midtpunkt. Man kan se på dette midtpunkt som et hjerte, hvis det ikke eksisterer, så eksisterer der dertil ikke noget netværk, ligesom hvis det havde været en almindelig menneskekrop. Dette hjerte vil typisk være en router, som forbinder alle enhederne som er tilsluttet denne router. Dette er rigtigt smart, da det er sværere at ødelægge denne form for netværk, da hver især individuelt er forbundet til routeren og ikke har noget tilhørsforhold til hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar